Beskrivelse
Søndag den 31. august 2025, kl. 20.00
Dacapo vil underholde fra scenen fra kl. 19.00-19.45
DaCapo koret er under ledelse af Poul Erik Juhl
Spænder musikalsk over rytmiske korsange til klassiske danske og udenlandske korsange, ofte i nye og spændende arrangementer.
Michala Petri og Lars Hannibal er på scenen fra kl. 20.00
Michala Petri og Lars Hannibal har som duo mere end 30 års erfaring og har gennem karrierens mere end 2000 koncerter optrådt ved ledende festivals- og koncertsale i Europa, USA, Japan og Kina – bl.a. i Lincoln Center, New York, London’s South Bank Centre og Wigmore Hall, Suntory Hall i Tokyo og “Den Forbudte By” i Beijing.
De mødtes med hver deres musikalske baggrund og erfaring, som de har formået at forene i et stærkt samspil, som stadig udvikler sig. Mange komponister har skrevet og skriver værker til Duoen, som også selv arrangerer musik fra forskellige genrer.
Lars Hannibal er desuden efter en del års pause igen aktiv som komponist, og har inden for de seneste år udgivet albummet “Blue” med egne kompositioner, samt “Mirror of the Past” inspireret af digte fra Tang Dynastiet.
Michala Petri’s seneste aktiviteter inkluderer flere uropførelser af nye værker, bl.a. Poul Ruders koncert for blokfløjte og strygeorkester sammen med Kremerata Baltica, en uropførelse af Thomas Clausen, samt nye indspilninger af både nye værker og barokmusik.
Duoen har sammen udgivet 8 albums, og har bl.a. modtaget den tyske Grammy, “OPUS KLASSIK”.