Klondyke Jule Road Show

250 kr.

Afholdes i Snurretoppen i Store Heddinge.

Billetter kan også købes via

  • Billettelefonen: 30 57 19 99
    torsdage og søndage mellem 16.00 og 19.30
  • Kontorcenteret Store Heddinge
    Algade 18, Store Heddinge, tlf.: 56 50 33 32
  • Johnny’s Cykler
    Hovedgaden 1, Hårlev, tlf.: 22 59 31 64

Foto: Jan Palle

Ikke på lager

Varenummer (SKU): 2026-15a Kategorier: ,

Beskrivelse

Tirsdag den 1. december 2026, kl. 20.00

Club Klondykes jule road show tager sit udgangspunkt i en medlemsbåret musikklub af samme navn, der gennem 20 år afholdt koncert én gang om måneden i Krudttønden på Østerbro i Kbh. Club Klondyke er nu ophørt i hovedstaden, men holder dog én årlig koncert på Brundby Rock Hotel på Samsø, men klubbens berømte juleshows VIL bare ikke ophøre.

Club Klondyke forhånds-annoncerede ALDRIG hvilke kunstnere, der medvirkede. De trofaste medlemmer og publikum fra gaden mødte på den måde fremragende kunstnere, de ellers aldrig ville være gået hjemmefra for at høre, og ind imellem også ”kendte kunstnere”. Alle optrædende var selvsagt af høj professionel standard, så hemmeligheds princippet førte naturligvis til mange uventede lykkelige øje- og øreåbnere for publikum.

Ideen startede i club Klondyke, men har siden inspireret yderligere to klubber – Bag Duggede Ruder i Tåstrup og Lytteriet i Nyborg, til at operere efter samme princip – og juleshowet vil, som nævnt, ikke holde op med at begejstre landet over.

Princippet er her næsten det samme: Showet præsenterer hvert år 6 – 8 forskellige dygtige sangere, både kendte og mindre kendte, som kompetent bliver backet op af det super-rutinerede club Klondyke band.

Denne pakke af talent og rutine, har gennem en årrække lagt et begejstret publikum ned, med en blanding af overraskende udvalg af numre, blandet med nye fortolkninger af de store juleklassikere. Du kan roligt glæde dig til en 2 timer lang og varieret julekoncert.

Hemmeligheds aspektet er vigtigt for dette specielle juleshow, så vi kan jo ikke afsløre, hvem der deltager i år, men glæd jer !

Klondykes faste besætning :

  • Søren Skov: Keys & Kapelmester
  • Jon Bruland: Bas
  • Troels Skovgaard: Guitarer
  • Sten Rasmussen: Trommer