Beskrivelse
Mandag den 17. august 2026, kl. 20.00
Intim Samtale-koncert med Andreas Bo Musik, samtaler, jokes og nærvær – helt tæt på. Kulturforeningen Spilledåsen inviterer til en særlig aften i selskab med Andreas Bo og guitarist Dennis Flacheberg. En aften, hvor ordene får lige så meget plads som tonerne – og hvor du kommer helt tæt på mennesket bag maskerne.
Strandhotel Klinten danner rammen for en eksklusiv og intim samtale-koncert, hvor Andreas Bo åbner døren ind til sit liv – på og bag scenen. Sammen med den anerkendte guitarist Dennis Flacheberg, vil han dele historier, tanker og musik, der kommer lige fra hjertet.
Andreas Bo som netop har været aktuel med comedy-showet “HÅR(D)” er blandt landets største navne inden for comedy og revy. Som fast inventar i tv-programmer som Live fra Bremen og Rundt på Gulvet, sine mange år i Cirkusrevyen såvel mange succesrige stand-up shows, er han en af de mest folkekære og berømte entertainere i Danmark.
Musik er også en stor del af Andreas Bo’s liv, og det har også fået en større og større rolle i hans comedy-shows. Andreas Bo har altid skrevet sange bl.a. til sine stand-up shows, og da han fyldte 50, udgav han også pladen, “Skillevej” indspillet i Media Sound Studiet med sit eget orkester.
“Det er fedt at tage en guitar og bare synge. Jeg elsker den inderlighed og det følelsesmæssige udtryk, som det aftvinger. Der er ikke noget staffage – det er bare musik. Hvis jeg er heldig, rammer jeg nogen og giver dem en god oplevelse. Alle teksterne handler om håb. Om at tingene – på en eller anden måde – løser sig.”
– Andreas Bo
Hvad kan du forvente?
Samtale-koncerten bliver ikke et klassisk Andreas Bo-show fyldt med parodier og hurtige punchlines – i stedet får du en ærlig og rørende oplevelse med en kunstner, der har noget på hjerte. Musikken er i centrum – i akustiske, nøgne smukke rammer – og du vil opleve både Andreas’ egne sange samt nogle af hans personlige yndlingsnumre, ledsaget af historierne bag.
Dennis Flacheberg vil styre samtalen og sætte Andreas i stævne med spørgsmål som:
- Hvor er du opvokset?
- Hvordan kom du ind i showbizz?
- Hvordan er livet som freelancer?
- Hvordan er en typisk arbejdsdag?
- Bliver du nervøs inden han skal på scenen?
Du vil med garanti gå hjem med ny indsigt i en velkendt kunstner og Andreas Bo er og bliver Andreas Bo, så du vil med garanti bliver øm i kæberne af at grine!
|
I forbindelse med arrangementet er det muligt at reservere bord i Strandhotel Klintens restaurant. Her serveres der en 2 retters menu (forret og hovedret) tilpasset årstiden til 335 kr. Bordreservation foretages direkte hos Strandhotel Klinten online www.klinten.dk eller på telefon 56 50 68 00. Bemærk at der er begrænsede antal pladser til spisning. Overnatning i forbindelse med koncerten er også mulig på Strandhotel Klinten. Værelser kan bookes online eller på telefon 56 50 68 00. Pakke Getaway inkl. middag og overnatning fra 1.745 kr. for 2 personer i dobbeltværelse. Der tages forbehold for udsolgte værelser. |


