Det lille spillested - med den store lyd

Spilledåsens nyhedsbrev
Sebastian Solo - Trubadurens Aftentur

Du modtager dette nyhedsbrev, da du tidligere har tilmeldt dig via vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbreve, skal du benytte dig af linket nederst i denne mail til at afmelde dem.

 

Det er med stor glæde, at Spilledåsen i Store Heddinge kan præsentere selveste Sebastian på scenen tirsdag den 15. oktober 2024. Han har i over 50 år beriget os med et hav af nyere og gamle hits, og hans eminente guitarspil og ikke mindst nærværet med publikum gør Sebastians ”Trubadurens aftentur” til en ganske særlig oplevelse.

Når Sebastian alene på scenen møder sit publikum får poesien for alvor vinger. Sebastian ledsager sine udødelige sange med anekdoter og underfundig humor og forener generationer med sange, der har stor betydning for mange danskeres musikliv. Gennem sin skrøbelige lyrik og musikkens ekvilibristiske dans viser Sebastian, at musikken ikke blot er en sum af lyde, men en udforskning af menneskehedens dybeste kroge. Han tager os med på en følelsesmæssig rutsjebanetur op gennem 70'erne og 80'erne med en perlerække af albums, hvor vi som publikum oplever den glæde, kærlighed og smerte, der har været broderet ind i hvert eneste af hans værker. Den symbiose han desuden formår at opnå med sin guitar, skaber også en fortrolighed mellem ham og tilhørerne, så det kommer til at føles, som om alle er forankret i samme musikalske klangunivers.

Glæd jer også til at genopleve den lange musicalperiode med Ronja Røverdatter, Hodja fra Pjort, Skatteøen, Cyrano og Pippi samt numre som Rose, Måske ku' Vi, Vårvise, Romeo og mange flere. Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede. 

Billetsalget til denne koncert er nu startet. Billetter kan bestilles på www.spilledaasen-stevns.dk og billettelefon 30 57 19 99 (torsdag og søndag kl. 16.00–19.30 ).

Pris for medlemmer: 325 kr. - ikke-medlemmer: 350 kr.

Praktiske oplysninger

På hjemmesiden www.spilledaasen-stevns.dk ligger også musiklinks til alle vore koncerter, hvor man kan få et godt indtryk af de kommende arrangementer.

Med håb om at se så mange som muligt til foråret siger Spilledåsen hermed på gensyn i den lille biograf med den store lyd.

Mvh

Spilledåsen

Ændre din tilmelding    |    Læs online
Kulturforeningen Spilledåsen
Algade 32, 4660 Store Heddinge