Det lille spillested - med den store lyd

Spilledåsens nyhedsbrev - EKSTRA

Du modtager dette nyhedsbrev, da du tidligere har tilmeldt dig via vores hjemmeside. Hvis du ikke længere ønsker at modtage vores nyhedsbreve, skal du benytte dig af linket nederst i denne mail til at afmelde dem.

Spilledåsen har fået et godt tilbud fra Tim Schou, og det er så godt og fordelagtigt, at vi synes, at musikglade mennesker på Stevns og omegn skal beriges med dette.

For dem, der ikke kender navnet Tim Schou, kan oplyses, at han har trådt sine musikalske barnesko på Stevns og gennem årene ihærdigt opbygget et solonavn i international klasse efter tiden med bandet ”A Friend In London”. På Spotify har han mere end 100.000 lyttere, og det mest populære nummer ”Acapella” har mere end 10 millioner afspilninger. I starten af 2022 udgav han sit debutalbum og er siden blevet rost til skyerne for dette.

Ja, Tim Schous navn er i den grad ved at kravle op i den internationale elite, så benyt dig af denne enestående chance for at opleve ham helt intimt og helt tæt på i den gamle biograf i Store Heddinge.

Datoen for denne enestående oplevelse er tirsdag den 5. december kl. 20.00, og han vil alene på scenen underholde i en time uden pause med det bedste fra hans store og brede repertoire.

Pris for medlemmer: 75 kr. - ikke-medlemmer: 100 kr.

På hjemmesiden www.spilledaasen-stevns.dk ligger også et musiklink til denne koncert, hvor man kan få et godt indtryk af Tim Schous musikalske genre.

Mvh

Spilledåsen

Praktiske oplysninger

Billetsalget til efterårets koncerter er nu startet. Billetter kan bestilles på www.spilledaasen-stevns.dk og billettelefon 30 57 19 99 (torsdag og søndag kl. 16.00 – 19.30) eller købes på udsalgsstederne:

Staxen Boghandel Hovedgaden 56 i Hårlev - tlf. 35 10 69 18.
Kontorcenteret Algade 18 i Store Heddinge - tlf. 56 50 33 32.

Husk som sagt at forny medlemskabet af Spilledåsen. Det koster kun 50 kr./årligt og giver samtidig rabat på billetkøbene. Bemærk venligst - et medlemskab giver rabat på én billet pr. koncert.

Koncerterne starter kl. 20, undtagen jazzarrangementet på Harmonien, som er kl. 18.

Før koncerterne på Hotel Klinten vil der være mulighed for spisning til favorabel pris. Henvendelse direkte til stedet på tlf. 33 30 26 31 eller mobil tlf. 22 22 40 19.

På hjemmesiden www.spilledaasen-stevns.dk ligger også musiklinks til alle vores koncerter, hvor man kan få et godt indtryk af de kommende arrangementer.

Med håb om at se så mange som muligt til efteråret siger Spilledåsen hermed på gensyn i det lille spillested med den store lyd.

Mvh

Spilledåsen

Ændre din tilmelding    |    Læs online
Kulturforeningen Spilledåsen
Algade 32, 4660 Store Heddinge