DR Bigband med Miho Hazama

kr.250

Medlemsbillet
– kræver gyldigt medlemsskab af Spilledåsen

Koncerten afholdes i Snurretoppen i Store Heddinge.

Billetter kan også købes via

  • Billettelefonen: 30 57 19 99
    torsdage og søndage mellem 16.00 og 19.30
  • Kontorcenteret Store Heddinge, Algade 18, Store Heddinge
    tlf.: 56 50 33 32
  • Staxen Bøger og Papir, Hovedgaden 56, Hårlev
    tlf.: 56 28 60 77

 

 

- +
Varenummer (SKU): 2022-12a Kategori:

Beskrivelse

10. oktober 2022, kl. 20.00

DR Big Band kommer til Store Heddinge med internationalt efterspurgt chefdirigent

DR Big Band og deres unge, japanske chefdirigent Miho Hazama inviterer til et energisk møde mellem fortid og nutid i Spilledåsen i Store Heddinge. Oplev den stærke vibe fra bandets gyldne år med legender som Bob Brookmeyer, Thad Jones og Jim McNeely og hør Miho Hazamas egen dynamiske musik, skrevet specielt til DR Big Band.

Der er bud efter DR Big Bands chefdirigent, japanske Miho Hazama. Efter en amerikansk Grammy-nominering og den internationale udgivelse af det første album med hendes bigband-musik er det blevet svært for den unge japanske jazzkomet at følge med den enorme internationale efterspørgsel.

Nu er DR Big Band og Miho Hazama blevet inviteret på turné til syv forskellige jazzscener i Japan, men inden de tager af sted, besøger de også spillesteder rundt omkring i Danmark. Til turnéen har de sammensat et flot program, der både viser bandets stolte fortid og dets toptunede nutid.

Bandet er i den grad på hjemmebane i musik af sine tidligere chefdirigenter Bob Brookmeyer, Thad Jones og Jim McNeely. Og luften er tæt af gode vibes, når bandet spiller kompositioner af Miho Hazama selv. Hun er elev af både Brookmeyer og McNeely, og hendes musik har klare rødder hos de berømte forgængere samtidig med, at hun er helt sin egen.

Vær med til at sende Hazama og hendes danske musikere godt af sted til Japan med denne flotte buket bigband-numre, som alle er skræddersyede til DR Big Band.