Busborg/Thorup/Pedersen  – Things We Do for Love (TWDFL)

DKK225

Medlemsbillet
– kræver gyldigt medlemsskab af Spilledåsen

Koncerten afholdes i Snurretoppen i Store Heddinge.

Billetter kan også købes via

  • Billettelefonen: 30 57 19 99
    torsdage og søndage mellem 16.00 og 19.30
  • Kontorcenteret Store Heddinge, Algade 18, Store Heddinge
    tlf.: 56 50 33 32
  • Staxen Bøger og Papir, Hovedgaden 56, Hårlev
    tlf.: 56 28 60 77

 

 

- +
Varenummer (SKU): 2022-13a Kategori:

Beskrivelse

25. oktober 2022, kl. 20.00

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.
Så sandt som det er sagt, og præcis baggrunden for at medlemmerne af denne trio var NØDT til at samles!

Things We Do For Love er en fantastisk blanding af maximal rutine, forskellige vidtspændende karriereforløb med 3 unikke musik-personligheder, der hver især excellerer på hver sin måde med det vokale og hver sanger m. sangskrivning som speciale. Sangene akkompagneres af Guitar, Piano og percussion – og hvis det ikke VAR så overrendt, burde denne trio faktisk have heddet: De tre tenorer.

TWDFL spiller og synger melodiske rock-sange – oftest med vokalharmonier som gennemgående særkende. Repertoiret består hovedsageligt af egne kompositioner fra sangernes egne solist-karrierer, samt trioens helt nyskrevne sange  – MEN fordi alle tre har savnet det bedste af den tidløse pop/rockmusik i de seneste 4 årtier, udgør også udvalgte klassikere i trioens egne arrangementer en del af set-listen.

Koncerterne, repertoiret og instrumenteringen er designet til det intime koncert-rum, og nærværet mellem trioen og publikum er selve benzinen i deres vitale optræden, et nærvær, som de  tre efterhånden er trænede i også at overføre til også en større koncertsal.

TWDFL har her fra sin start to væsentlige ambitioner: At sende de fremmødte hjem fra koncerten, nynnende og med et smil om munden, og undervejs at udfordre sig selv musikalsk og kunstnerisk.

Under Corona pausen har de tre sangskrivere arbejdet på nyt eget repertoire, og der begynder at tegne sig et en personlig stil og retning for de tre velsyngende herrer og sangskrivere. Dette er blevet til albummet ”Vildeste Visioner” og lanceringen begyndte med udgivelsen af singlen ”On the road” m tilhørende video i sensommeren 21, fulgt af to nye singler op imod Jul, alle tre sange playlistede på DR , og trioen vil med garanti være massivt tilstede i det ”offentlige rum” inden og op til koncerttidspunktet.

Medlemmernes CV’er

Peter Busborg
Startede professionelt i Funk Big Bandet Blast og har medvirket i et hav af Melodi Grand Prixer–i koret bag solisterne, hvilket førte til vokalgruppen 4our Like Us. Som solist har Peter Busborg 2 egne albums på CV’et og adskillige af DR´s ugens u-undgåelige på samvittigheden. Senest set i Busborg.Ravn.Frovin Han er, som trioens to andre medlemmer også sangskriver og har skrevet sange til andre danske solister fra i den ene ende Sanne Salomonsen og Erann DD – til Birthe Kjær og Peter Vesth i ” den anden ende, alle sammen sange, Peter som oftest også har produceret. I TWDFL – folder Peter sine vokale specialer ud i nogle af sine bedste egne titler samt i et par af de skønne klassikere, som præcis han mestrer bedre end nogen.

Jørgen Thorup
Fra sin ungdommelige start som sangskriver og solist i sit første eget band, V6, over sin karriere gennem 15 år som den velsyngende, ”nye” pianist i Shubidua og frem til sin vokale frontposition for Hardinger Band og m.a.                       Jørgen Thorup har gennem årene markeret sig om en af landets allerbedste pop-rocksangere. Thorups CV er en pallet af forskelligartede indsatser i dansk musik: Komponist, sanger, pianist, frontmand, sidemand og musikpolitiker team-builder og inspirator/lærer i skolernes musik-undervisning. I TWDFL excellerer Thorup med de bedste af sine egne sange, samt synger enkelte covers, sange som alle elsker, og de fremføres så ikke et øje er tørt.

Ivan Pedersen
Trioens Grand Old Man, er her i sit 54´tyvende år på scenen som professionel tilbage på det slagtøj, han trak-terede i sin Aalborggruppe, McKinleys med start i 1966. Herudover har Ivan boltret sig i popduoen Laban, hos Poul Krebs, i Moonjam, i Backseat, gennem 20 år med sin trio, som solist i egen ret, i Sing Sing Sing, og nu i TWDFL.  Pedersen har skrevet og indspillet mere end 20 albums over tid og har, samtidigt med sit musikpolitiske arbejde, overkommet at optræde i masser af TV shows i ind og udland og turneret i en række Europæiske lande. Adelsmærket var vel sangen: Love in Siberia på Billboards Hot 100 liste. I TWDFL synger Ivan de bedste af sine egne sange, og blandt klassikerne den sang, der har givet denne trio sit navn: Things We Do for Love (10 CC).