Billet-telefon: 30 57 19 99
Torsdag 16.00-19.30
Søndag  16.00-19.30

 

 

 

 

 


 

 

MølleJazz

 

Et par gange om året tilbyder vi JAZZ i den gamle mølle i Lille Heddinge.

 

Disse aftner helliger sig swingende Jazz når det er bedst - og der er altid en helt speciel stemning ved disse arrangementer. Der er plads til 80 personer i Møllen - så også her er der tale om en intim stemning som er kendetegnende fra vores koncerter i Snurretoppen. MølleJazz'en er utvivlsomt noget som rigtig mange af vores publikummer ser frem til - og disse arrangementer er som regel udsolgt inden for ganske kort tid.


MølleJazz arrangementerne starter altid kl. 18.30 med spisning. Det er her, publikum kommer med deres medbragte madkurve i alle afskygninger og spiser sammen med gode venner og bekendte.

 

Der er mulighed for at bestille bord, hvis I ønsker at sidde flere sammen på vores billettelefon: 56 50 70 02

 

Vi sørger så for, at sætte navneskilte op på bordene.

 

Til MølleJazz arrangementerne er det IKKE tilladt at ryge i salen hvor spisning, Jazzmusikken og dansen foregår.

 

Rygning henvises til baren eller undendørs.

 

 

 

 

Praktiske oplysninger

  • Borddækningen er ved 10 personers borde
  • Bordene er dækket med op med duge og stearinlys
  • På et buffetbord i lokalet vil der være bestik, tallerkner og glas til både vin og vand. Desuden vil der naturligvis være servietter, salt og peber på bordene
  • Efter maden er der mulighed for at købe kaffe, hvor vi selvfølgelig har sørget for både sukker og fløde
  • I baren kan der købes øl, rød- & hvidvin, sodavand, chips og andre fornødenheder.
  • Det er IKKE tilladt at medbringe egne drikkevarer. 

 

 

 

 

 

Kulturforeningen Spilledåsen • Algade 32 • 4660 Store Heddinge